Sebastian Mørcke
Drift og salg. Den der holder projekter på sporet, og som svarer telefonen, når du har et spørgsmål.
Det praktiske bindeled, fra første samtale til afsluttet projekt
Sebastian håndterer dagligdagens drift hos Mørcke Energy Partners. Det betyder, at han er dén du oftest kommer i kontakt med, uanset om det er et indledende tilbud, en aftale om installation, eller en aftale om årlig service.
Sebastian holder styr på tidsplaner, koordinerer mellem montører, leverandører og kunder, og sørger for, at de mange små detaljer, der får et anlæg til at lande præcist, ikke bliver glemt undervejs. Samtidig er han selv aktiv i marken, hvor han monterer, indregulerer, servicerer og fejlfinder på alle typer ventilationsanlæg. Den praktiske erfaring fra hverdagen er med til at sikre løsninger, der ikke kun fungerer på tegnebrættet, men også i virkeligheden.
Hans tilgang er praktisk og uden omveje: “Hvis du har et spørgsmål, så ring eller skriv. Vi finder ud af det sammen, og hvis jeg ikke kender svaret, går jeg ind ved siden af og spørger Lars.”